Mandag den 22. januar 2024 var der indkaldt til højtidsloge. Årsagen var, at logen var flyttet til nye lokaler hos Elsted-Lystrup Beboerhus. For at lokalerne kan benyttes til at holde logemøder i, kræves det, at de først bliver indviet af Ordensledelsen i Den Danske Druideorden.
Ordensledelsen var derfor mødt op denne aften for at foretage indvielsen. Foruden Ordensledelsen var der repræsentanter for Storlogen Jutlandia samt gæstende brødre fra logerne Sirius, Vitus, Camelot og Blicher. I alt deltog 60 brødre i indvielsen.